Geopad & fiber

Geopad og fibre sælges også separat

Geopad - geotex - geotekstiler - fibre
Kært barn har mange navne!
Hos Walber Equestrian går de syntetiske tekstiler under benævnelsen "geopad".

Geopad er tekstilstykker af syntetisk stof. Formålet med de syntetiske tekstiler er, at skabe struktur i ridebunden og binde sandet sammen, så en fast trædeflade opnås.
I mange år har man benyttet træflis til dette formål, men fordelen ved de syntetiske tekstiler er, at de ikke forgår naturligt og dermed, er holdbarheden på dette element i ridebunden væsentligt længere end træflis, som påbegynder en nedbrydningsproces fra det øjeblik, træet er fældet.

Fibre er syntetiske tråde som også med fordele kan blandes i ridebunden sammen med geopad. Disse tråde er maks. 4-5cm lange og tilfører ekstra struktur og greb i sandet.
Fibre benyttes særligt i ridebunde til spring- og islænderryttere, som ønsker ridebunden mere fast og holdbar, der hvor hestenes hove lander med ekstra meget kraft, eksempelvis i landingen efter et spring. Også stævnearrangører foretrækker ofte at have fibre blandet i sandet, da ridebunden så holder lidt bedre til den højere belastning der er i forbindelse med mange starter kontra den mindre belastning i hverdagen.

Vi fører både meget økonomiske varianter i flerfarvet materiale såvel som mere eksklusivt, speciallavet geopad i hvid. Også fibrene fås i en økonomisk flerfarvet udgave og en speciallavet, hvid variant.

Herunder ses et lille udsnit af varianterne vi har på lager.
Ring eller send en mail for priser og aktuelt lagerførte varianter.

Kontakt os på mail eller telefon - vi er altid at træffe.