< Tilbage

Skåde Rideklub07-06-2017 - 13:56

Skåde Rideklub har fremtidssikret sig med 2 nye ridebaner med Walber Ebbe-Flod System

Med sine næsten 300 medlemmer er Skåde Rideklub en af Østjyllands største rideklubber. Den 35 år gamle klub huser både rideskole og private opstaldere og afholder årligt klub- og distriktsstævner i dressur og springning.

Rytterne på Skåde Ridecenter har i flere år, nydt godt af Walber Supreme Surfaces i begge ridehaller, og da tiden kom til en opgradering af de udendørs faciliteter, engagerede klubbens medlemmer og bestyrelse sig i, at skaffe midler til, at fremtidssikre ridecentret på bedste vis.

Valget faldt på Walber Ebbe-Flod Systemet med Walber Arena Mats og Walber Supreme Surface toplag. Ridebanerne blev omrammet af hårdttræshegn fra De Sutter Naturally, som udmærker sig ved sin høje kvalitet, smukke udseende og lange levetid.

Med en vandopsamlingstank i forbindelse med ridebanerne, er der også fokus på grønne tiltag i form af vandbesparelser til vanding af ridebanerne. Ridebanerne er forbundet med vandopsamlingstanken som lagrer alt det nedbør, som måtte falde på ridebanerne. Vandet bliver senere genbrugt til opvanding af ridebanerne, når de i tørre perioder trænger fugt.

Vi ønsker Skåde Rideklub tillykke med de flotte faciliteter og glæder os til at se dem i brug ved klubbens fremtidige arrangementer!

< Tilbage