< Tilbage

Ny Walber Ebbe-Flod bane til Drammen Ridesenter15-05-2018 - 10:03

Walber Equestrian Norge har etableret en ny, stor stævnebane hos Drammen Ridesenter, hjemsted for CSIO Drammen

Den nye bane er intet mindre end 5100m2 stor og bygget op med Walber Ebbe-Flod System og Walber Supreme Surface.

Banen er omrammet af Square Safety hegn fra De Sutter Naturally og skal lægge bund til de mange nationale og internationale stævner på Linnesvollen i Lier ved Drammen.

Til den nye bane blev der også etableret en ny opvarmningsbane med Walber Supreme Surface, såvel som en sti mellem banerne, belagt med gummisten fra Kraiburg.

Stævnepladsen er i forvejen Norges mest besøgte og i 2018 afvikles der udover mange nationale stævner og mesterskaber, internationale springstævner i form af CSIO Drammen med Nations Cup, Drammen Spring Tour CSI2* såvel som de nordiske mesterskaber i springning.

Drammen Ridesenter huser også Drammen og Omegns Rideklubb (DOR) og har i forvejen en kæmpe arena på over 8000m2 med Walber Supreme Surface.

< Tilbage