<

Fredensborg Slot11-06-2020 - 08:34

Walber-bane til Fredensborg Slot

Tidligere i år fik vi æren af, at etablere en ny ridebane i historiske rammer på Fredensborg Slot.
Ridebanen har vi etableret med Walber Ebbe-Flod System, Walber Arena Mats og Walber Supreme Surface.

Fredensborg Slot har haft en ridebane på dette sted fra helt tilbage i 1720, dog har banen været nedlagt de seneste mange år, men traditionen for rideheste og ridning på Fredensborg Slot, går altså århundrerer tilbage.
Det er en speciel følelse, at arbejde i så historiske omgivelser som disse og vi er Slots- & Kulturstyrelsen taknemmelige for tildelingen af opgaven.

Ridebanen benyttes af Den Kongelige Stald-Etat, Gardehusarregimentet og Kronprinsfamilien, hvor særligt Kronprinsesse Mary og døtrene Prinsesse Josephine og Prinsesse Isabella, har en stor interesse for heste og ridning.

Billederne viser de hvide Kladruber heste fra Den Kongelige Stald-Etat som prøverider banen tilbage i maj måned.


Billeder venligst udlånt af Kongehuset og taget af Keld Navntoft, Kongehuset ©

<