20% rabat på ridebunde og baneplanere bestilt på messen Hest & Rytter i Herning er en del af vores jubilæumsfejring i år.
Det er altså 20% rabat på vores kendte og populære Walber Organic Surface og Walber Supreme Surface og de kendte baneplanere fra Platz-Max!
Benyt jer af tilbuddene på standen i Herning i hal M (standnummer 9880) lige ud for DV's sekretariat og tæt ved indgangen til Boxen.
Kan I ikke være til stede i Herning, så gælder tilbuddene selvfølgelig alligevel indtil messen er forbi. Send os en mail på info@walber.dk eller kontakt os telefonisk.
*Læs detaljerne om gyldigheden af vores tilbud nederst i denne artikel.
Vi fejrer vores 20 års jubilæum med Walber Equestrian som har eksisteret siden 2006.
Egentligt er det lidt forkert, for vi startede faktisk med at lave ridebaner allerede i 2005, men dengang var det i et svensk firma sammen med vores norske daværende kompagnon, så egentligt fylder vores ridebaner 21 år i år, men den danske afdeling stiftede vi altså først i 2006 og derfor blev kompromiset at fejre 20 år jubilæum i 2026!
Ridebunde og ridebaner blev starten på vores firmas rejse, men forretningen fik hurtigt flere ben at stå på. Interessen for planlægning og bygning af rideanlæg vaktes hos Kim i 2003, med købet af ejendommen Bækgaarden hvor Walber i dag har hjemme. I løbet af 2004 og 2005 byggedes Bækgaardens kendte faciliteter op fra bunden i samarbejde med et tysk byggefirma og med staldinventar fra tyske Laake.
Kim fik smag for byggeri og er ikke stoppet siden dengang. Derfor udvikler Bækgaarden sig konstant med nye bygninger, faciliteter, ridebaner og arealer. Erfaringen fra byggeriet i 2004, har han siden videregivet gennem rådgivning og sparring ved andres byggerier og i forbindelse med salg af staldinventar, skridtmaskiner og meget mere.
De seneste 17 år har vi etableret over 150 ridebaner baner verden over, med vores helt eget Walber Ebbe-Flod System. Et system vi selv har udviklet og forfinet over årene med fokus på kvalitet, holdbarhed og driftsikkerhed.
Walber Ebbe-Flod Systemet er globalt anerkendt og vi har etableret det så langt væk som i Dubai og Abu Dhabi!
Vores ældste referencer med Walber Ebbe-Flod Systemet er 17 år gamle og fungerer den dag i dag!
Det skyldes bl.a. at vi kun arbejder med kvalitetsmaterialer som bl.a. en kraftig vandtæt membran. Det er et fordyrende element og mange konkurrenter fravælger dette for, at kunne tilbyde et billigere produkt, men vi sætter det højere, at levere en holdbar kvalitetsbane end at levere alle banerne.
Det er imidlertid blevet til mere end svimlende 300.000m2 ridebaner med Walber Ebbe-Flod Systemet allerede.
Referencelisten er lang og det er én af de ting vi er mest stolte af - alle de kyndige hestefolk, der har sat deres lid til vores ekspertise i forbindelse med etableringen af deres ridebaner og staldanlæg.
Referencer kan man ikke løbe fra og vi viser gerne, hvis vi altså må for vores kunder, hvor og hvad vi har lavet.
Se vores referencer i dette link
*Tilbuddene er gældende fra dags dato til og med søndag den 8. marts 2026.
Tilbuddene er gældende for alle bestillinger til og med førnævnte dato og betinget af fuldstændig betaling senest 7 dage efter bestilling, medmindre andet aftales. Levering kan ske efter nærmere aftale, dog senest 6 måneder efter bestilling.